Når et roma-hus er lavet med blot en stue/køkken/soveværelse i et rum, så kan ulykker have store konsekvenser.
Sådan også for en familie i Gămăcești, hvor det ene hus brændte – og tog det næste med.

Et-rums huse

Familien lever som så mange andre romaer i et et-rums hjem. Så sover alle i samme stue/soveværelse/spisekøkken – og man deler den samme
varme og kulde året rundt.
Derfor er der hængt tæpper op på væggene i rummet, så murene ikke afgiver så meget kulde indad i huset. Ofte er der lagt et plankeloft hen over
rummet – både for at lukke op mod tagrejsningen og for at kunne bruge loftet til opbevaring med indgang via gavlen udefra.

Husets opvarmning og komfur

Opvarmning sker ved familiens komfur – og i nogle hjem også ved at indgangsdøren åbner til en mellemgang med adgang til familiens hest og
muligvis også ko, inden den fører ud. Komfuret er normalt bygget op med flere trin, så der kan reguleres lidt på, hvor hårdt der koges. Nederste trin
nærmest ilden, bliver varmest. I dette hjem var skorstenen lavet af et metal-aftræksrør. Dvs. den blev meget varm, i flere situationer rødglødende, når der blev fyret op og temperaturen blev høj. Derfor var det heller ikke så mærkeligt, at den udstrålende varme antændte huset. Det antændte
loftsbjælkerne – og dernæst tagkonstruktionen, det antændte tæpperne på væggene og familiens senge og tæpper. Det hele brændte
ned, så snart stod kun nogle grimme sodede gasbetonvægge.

En mulighed for DBMs kan være til hjælp

DBMs mand på stedet, Gigi, kunne fortælle, at den ene husejer af en eller anden grund fik hjælp fra kommunen til at bygge taget, så DBM behøvede
kun at hjælpe med tag til det andet hus. Der blev også lavet hele 3 fyr. Til sidst fortæller Gigi, at hjælpen blev stoppet på en lidt pudsig måde.

Der var mange fra landsbyen, der hjalp med tag og fyrsteder, men så forsvandt de alle sammen. Sagen er  dog nok den, at med den hjælp var
huset blevet genopbygget til den standard, som alle de andre huse har. Så hvorfor hjælpe nogen med at få et bedre hjem, end det man har derhjemme.
Det glædelige er, at med denne hjælp har Gigi fået en god kontakt til samtaler, bibelstudie og hjælp hos endnu en familie i Gămăcești.