For at åbne kontakt med nabolag og andre i byen begyndte menigheden
i Pucioasa i efteråret 2015 at drive musikskole.
Det er Solomon Turculet, der står for denne skole. Solomon er uddannet ved musikkonservatoriet i Oradea med en 4 årig musikuddannelse.
Han har i flere år ledet kirkens kor og er den seneste tid gået i gang med at drive musikskole. Skolen har nu 13 elever.
Det at kunne spille musik har høj status i Rumænien. Derfor er der god søgning til skolen. Samtidig er Solomon opmærksom på at højne kvaliteten af de instrumenter, de har i kirken til undervisningen.
Skolens elever får både individuel undervisning og laver sammenspil. Det giver mulighed for koncerter, hvor forældre og venner til eleverne også kommer. Nedenfor et billede fra julekoncerten.