“Et er nødvendigt” til verdens ende

Andagtsbogen “Et er nødvendigt”

Andagtsbogen “Et er nødvendigt”, som er skrevet af tidligere LMH-forstander Hans Erik Nissen, er tidligere blevet udgivet i både Danmark og Norge og bruges i mange hjem der.2015-07-15-1-2-3

I løbet af 2012/2013 blev bogen oversat til først engelsk – og dernæst rumænsk. Den blev lavet som en gratis-bog, så det kun koster porto for evt. forsendelse at få fat i den. Hensigten er, at det skal føre til spredning af bogens budskab.
For at gøre det lettere at give og modtage bogen, er den opdelt i 4 bind, så der er 3 mdrs andagter i hver bog.
Til omslaget fik vi lov at bruge Jørn Henrik Olsens maleriserie om den brændende tornebusk. Se flere af hans billeder her.

Den rumænske udgave af bogen uddeles i Rumænien og i Moldova.

I Moldova er der et uformelt samarbejde med Norsk Luthersk Lekmannsmisjon, der fortæller om deres arbejde i en artikel fra før samarbejdet med DBM her.

Den engelske udgave af bogen er blevet brugt flere steder, men især i Seaman’s Mission i Norge.
Seaman’s Mission i Norge rækker ud til besætninger på krydstogtsskibe. Disse besætninger er ofte afsted på togter i lange perioder, hvor de ikke kan få kontakt hjem. Seaman’s Mission giver et cafe-tilbud med internet til disse. I cafeen lægges også litteratur og der holdes andagt. Læs mere fra arbejdet i bla. Stavanger her.

Den spanske udgave bruges både i Spanien, Peru/Bolivia, Uruguay, Venezuela, Paraguay og endda Brasilien.
Udklip10I 2014 oversatte DBM i samarbejde med missionsorganisationen Sarepta i Norge bogen til Spansk. Det er stadig i 4 bind med samme omslag. Sarepta driver et missionsarbejde i Spanien for både spanioler og immigranter fra især Peru og Bolivia. Der var en boliviansk kristen med til oversættelsen. Da porto til Sydamerika er dyrt, opstod ideen om også at få bøgerne trykt der.

 

 

Det førte til at der blev trykt et stort parti i Lima i Peru. Disse blev rundsendt til både dansk ELM, norsk ELM, Norsk Lekmanns Misjon, Norsk Luthersk Misjon samt en baptistisk missionsorganisation Latin Link i Lima og en dansk missionær fra pinsekirken i Truilljo, Peru.bymissionUruguay-300x224

På baggrund af tidligere personlige kontakter med den danske menighed i Argentina, blev det også forsøgt at få bogen trykt der. Det blev dog i stedet til trykning af 2000 sæt (af 4 bøger hver)  i Uruguays hovedstad Montevideo. Bøgerne er derfra leveret til en luthersk skole, hvor nogle amerikanske lutherske missionærer tjener. De har også sendt nogle sæt til en gruppe unge kristne i Paraguay.

Sidst – men absolut ikke mindst, så har DBM fået en stor donation, som har muliggjort at bogens spanske udgave er lagt ud til gratis download på den spanske udgave af Saxo.com her. DBM er meget taknemmelig for denne gave, som gør den spanske udgave tilgængelig for potentielt 500 millioner spansktalende worldwide.

Efterspurgt på flere sprog

Over 2016-17 – med årsag i tilstrømningen af asylansøgere i Danmark (og Nordeuropa som helhed), er DBM ved at få oversat andagtsbogen til farsi. Dette projekt laves i samarbejde med Lutheran Heritage Foundation – se her. Hvis planerne holdes, vil de to første bind udkomme i 2017 og de to næste i 2018.
Da DBM har de fulde internationale rettigheder til andagtsbogen, har vi modtaget forespørgsler om at medvirke til oversættelse af bogen til flere sprog. DBM har nogle helt ufravigelige krav til sådanne projekter:
.. at andagtsbogen oversættes og korrekturlæses af indfødte kristne fra sprogets område for at sikre den bedst mulige kvalitet i oversættelsen.
.. at bogen skal udgives med omkostningerne betalt, så den kan deles gratis ud. Der må aldrig opkræves mere i betaling end portoomkostninger ved forsendelse.
.. at bogen gøres frit tilgængelig for alle kirkelige retninger, som ønsker at dele den ud, uanset hvem, der har stået med oversættelsen.

———————————————————————

Bestil gerne et helt sæt – 4 bøger – på engelsk, spansk eller på rumænsk.
Bøgerne er allerede spredt ud til mange i Danmark, Rumænien og andre lande.
Bestil dem og betal alene for forsendelsen!

Bestil bøgerne her