Sommerlejr i Varfurí 10. – 15. juli

I år fandt sommerlejren ud fra kirken i Pucioasa ikke sted i Zarnesti i bjergene nord for Dragoslavele, men på den nye lejrplads i Varfuri. Den er jo bygget til formålet ved midler fra DBM. De nybyggede træhytter ventede næsten bare på børnene til den første sommerlejr i Varfuri.

Der var meget, som skulle gøres parat, og vi var spændt på, hvordan det ville gå. Ud over de seks hytter er der lavet en pavillon, en toiletbygning og en sportsplads. Der er også lagt fliser flere steder, så man kan færdes uden at få beskidte sko. Det har været et stort arbejde, hvor flere frivillige har hjulpet til.

Der var tilmeldt 40 børn. Nogle kom fra Varfuri og omegn, nogle fra Pucioasa og nogle fra Romalandsbyen Valea Hotarului ved Dragoslavele.

Det var ikke alle, der kunne overnatte på stedet, da der kun er senge til 28. Børnene fra Varfuri og nogle fra Pucioasa blev nødt til at tage hjem om aftenen, og komme igen næste morgen. Nogle forældre kom så flere aftener for at hente deres børn. Det var godt, for på den måde fik de også et indblik i, hvad der skete på lejren og en snak med nogle af lederne.

De børn, der kunne blive på lejren om natten, var meget glade for at bo i hytterne.

Børnene fra Valea Hotarului var blevet kørt dertil af Tibi og Adi. Adi fortalte, at de sammen med børnene havde måttet overtale forældrene til at lade dem overnatte flere dage hjemmefra. Børnene fra Valea Hotarului er ikke vant til at være væk fra deres forældre om natten flere gange i træk, og forældrene er ikke vant til at undvære børnene. Det var som tidligere år en udfordring for nogle. Børnene skulle være forberedt på at blive fra onsdag til mandag. Seks drenge sagde, at de ville med, mens pigerne ikke kom med i første runde.

Det endte med at være seks entusiastiske drenge fra Val. Hotarului på lejren: Ștefănuț, George (som var fra Cetateni), Rareș, Freddy, Claudiu og Vali. Drengene havde det sjovt der.

Det meste af tiden foregik lejren udenfor. Det var også fint at opholde sig  der, for solen bagte over os med temperaturer over 30 grader. Så det var godt, vi kunne krybe i skjul i pavillonen. Maden blev serveret der og nogle af samlingerne blev også holdt der.

Lejrens tema var om Josef. Der blev holdt samlinger hver formiddag om emnet, og derefter blev man delt i mindre grupper og snakkede om, hvad man havde hørt. Om søndagen til gudstjeneste i huset opførte nogle af børnene drama om Josefs liv.

Efter frokost kl. 14.00 var tiden sat af til kreativitet. Her fik vi fra DK mulighed for at være med.

Børnene blev delt i 3 grupper under ledelse af Solomons hustru, Elisabeth, Britta og Jens.

Elisabeth og Britta stod for, at børnene kunne lave forskellige ting med perler: armbånd, ankelkæder og halskæder. De knyttede/flettede også armbånd sammen med børnene, og malede på muslingeskaller (fra Danmark), så nogle blev til mariehøns, andre bare med malede mønstre.

Jens lavede sæbekassebiler med børnene. Han havde haft hjul fra understel på gamle hospitalssenge med fra Danmark, og så blev der brugt noget træ. Børnene brugte blandt andet sæbekassebilerne på den nye sportsplads. En unge pige fra USA bagte noget med børnene. Der var kreaforløb hver dag i 3 dage, så alle børn kom rundt i de tre grupper.

En dag havde vi besøg af et ægtepar fra Bukarest. De tager rundt med organisationen “Vælg livet” og hjælper ved kirkelige aktiviteter. De medbragte hoppeborg, popkornmaskine og kunne også lave candy floss. Det var en særlig festdag for børnene, for det sker næsten aldrig i roma-landsbyer.

Flere frivillige fra menigheden i Pucioasa hjalp til. Adi og Diana kom om lørdagen fra Câmpulung, hvor Adi så stod for dagens samling. Adi fortæller:

”Om lørdagen skulle jeg køre til Varfurí for at undervise om Josef. Nicu havde foreslået, at hvis der måske var et par ekstra børn i Val. Hotarului, som gerne ville med, så kunne jeg tage dem med til de sidste dage på lejren. Derfor havde jeg nævnt det til børnesamling, og fem (Cristi, Betty, Alexica, Maya og Mario) havde meldt sig.

De kom til at sidde meget klemt inde på bagsædet af bilen. Mario havde endda aftalt med en af sine venner, at han kunne komme med (en dreng fra en helt anden landsby). Desværre var alle pladserne optaget af dem, der havde meldt sig i første omgang, men hvor gjorde det ondt, for den stakkels dreng var helt knust og græd voldsomt over ikke at kunne komme med. Ham må vi have med næste gang.

Nogle af børnene var så spændt på at komme på lejr, så de fik det dårligt på vej derhen. Desværre tog to af børnene også hjem. Begge blev de hentet af deres forældre. Resten af børnene nød forskellige aktiviteter på lejren og var meget begejstrede.”

Børnene betaler naturligvis for at være med på lejren, men der er lavet en ordning, så roma-børnene betaler et mindre beløb for at være med.

Vi takker Gud for det, han gjorde for disse børn med lejren, og takker Nicu og Emi for deres store indsats på denne lejr!