Igen i 2018 er afholder DBMs medarbejdere i Rumænien en række sommerlejre for børn i roma-landsbyerne omkring Câmpulung. Gigi og Adi fra DBM står for lejrene. Desuden deltager forskellige fra kirker i lokalområdet og fra en børnemissions-organisation. Det kræver en del gode indkøb at gøre lejrene til de gode oplevelser for børn og voksne.

Fokus på Bibelens Daniel

I juni måned har der været sommerlejre i Cetateni og Valea Macelarului. Årets undervisning i timerne er hentet fra Daniels bog under et samlet tema “Daniel – stærkere end kongen”.

Dejligt mange børn

Lejrdagene har samlet børn i forskellig alder. Det betyder at der er fyldt op i DBMs multihuse. Lige som tidligere år har der været bibelsamlinger, udendørs aktiviteter og leg, sangtime, tid til at lære ting udenad – eller at tegne og ikke mindst tid til fodbold.

Børnene elsker tydeligvis disse sommerlejre. Her kommer de lidt væk fra landsbyens almindelige arbejde. Her får de også lov at opleve materiale og aktiviteter, som slet ikke findes i landsbyen ellers.

Mødre og bedstemøde også med

En del mødre og bedstemødre kan næsten heller ikke holde sig væk af bare nysgerringhed. Så er det en fin anledning at skulle “bringe børnene hen til multihuset” og så blive hængende lidt. Til tider kommer de også blot for at få lov at tegne, lege eller at høre bibelfortællinger. Det er også her tydeligt at flere mødre blot er store piger som ikke har fået så meget skolegang.

Fuldt hus flere gange

Det er især skønt, når der nogle dage foregår så meget aktivitet i huset, at halvdelen af flokken skal sidde udenfor med tegningerne. Sådan endte det i Cetateni, hvor der blev bygget med Lego-klodser indendørs – imens man tegnede udenfor. Heldigvis regner det ikke så meget i juni måned i området.