af Knud W. Skov

Børn lever, som deres forældre gør det muligt at leve. Det gælder også i roma-landsbyerne, hvor en isoleret livsstil – ofte forenet med en vis uvidenhed om sundhed og enkle hjælpemidler – fastholder mange i fattigdom under simple og barske vilkår. Det ses tydeligt i børnenes opdragelse og muligheder. Når mødre er teenagere, så bliver det ofte til bedsteforældrene, der må tage ansvaret.

En duft at alt muligt

Når man kommer til en roma-landsby, er det som at komme 2-300 År tilbage i tiden. Måske med undtagelse af den høje ”muzak”, der lyder hen over byen.
Her er det meste ”in natura” uforarbejdet og skævt, både hegn, tagspær og jordvejen. Næsen fyldes af duften af røg fra de små¥ bål, duften af stærk mad, lugten af afføring fra mennesker og dyr og lugten af, at alting er halvfugtigt.
Der er farverigt, for påklædning sker efter det muliges kunst ud fra det genbrugstøj, det har været muligt at få¥, og som ofte bæres i mange lag alt efter temperaturen.

Tæt på naturen

Børn i roma-landsbyer kommer til at leve langt nærmere på naturen end de allerfleste. Det giver sig selv, når der i nogle landsbyer stadig er nogle, der bor i huler ind under klippefremspring.
Det er også naturligt, når romabørn normalt ikke får lov at lege med de rumænske børn. Roma-landsbyerne ligger ofte i udkanten af byerne eller isoleret i bjergene, så naturen er lige uden for døren.
Da DBM medvirkede til etablering af strøm til de fleste husstande i roma-landsbyen ved Dragoslavele, var der bagerst i landsbyen en familie, der takkede særligt meget. Nu skulle de ikke længere være bekymret for at kunne opdage ulve og bjørne langs vandløbet, når de kom uden for huset i den mørke årstid.

På arbejde med mor og far

Når forældrene arbejder i naturen, følger børnene med. Ud over 4-6 års skolegang lever børnene med i livet i hele familien på tværs af generationerne.
Pigerne hjælper mor og bedstemor med husholdning, børnepasning og med at hente rødder, bær og svampe i skovene på de rette årstider.
Drengene bliver hurtigt trukket med i fædrenes arbejdsliv i skovene, på de simple hestekærrer og som daglejere for landbrug og lagerarbejde. Der er ingen tid til at tænke i teenageoprør, for der skal mad på bordet.

Fuglefænger

En dag i Gamacesti kom vi forbi en familie. Børnene var vældig optaget, for de havde fundet en måde at hjælpe familien med at skaffe kød til familien. Det var en simpel indretning med en næsten hel trækasse, en pind, lidt snor og lidt majskerner. Sat på den rette måde bliver det til en fin fælde for duer og andre fugle.
Det er ikke muligt for et barn i romalandsbyen at vare for fin til naturen eller bare være optaget af at lege, så man ikke er med til at sørge for mad. Det er derimod helt naturligt og livsnødvendigt.

Hele familiens opgave

Når det går galt i en romafamilie ved ulykker eller fængselsophold, så er det også hele familien, der tager sig af hinanden og især af børnene. DBMs medarbejdere besøger mange romaer på hospitalets ortopædkirurgiske afdeling og hører da om, hvordan børnene i familien er flyttet til en søster eller til bedsteforældrene i den kritiske tid.
Det samme gjaldt, da der i en sommer var en større politiaktion i en landsby, fordi nogle romaer havde taget andre romaer med stor gæld som lænkede slaver.
Da blev ca. 30 børn anbragt hos deres bedsteforældre eller onkler/tanter for midlertidigt at bo hos dem. I den situation har DBMs team ydet en særlig indsats og der er sendt ekstra konserves som hjælp fra Danmark.

STØT DBMs diakonale arbejde i Rumænien – send gerne støtten vha. MobilePay på 37930 “ husk afsender.

Kønsroller og -idealer

I landsbyen ved Schitu-Golesti var der samlet en flok børn til sang og bibelvers. Der var mange drenge og piger med. Den samling ændredes, da et par yngre mænd på knap 20år red over torvet med blottet overkrop. De større teenagedrenge løb efter med beundrende tilråb. Her var deres ideal for at være mand.
I foråret 2016 kom et par bilfulde unge mænd tilbage fra en periode med arbejde i Tyskland. Gigi kunne efterfølgende fortælle, hvordan disse unge mænd havde samlet en flok yngre drenge og piger – og der var blevet festet igennem med både rigelig brug af alkohol og løse forhold. Et ideal om at være de stærke mænd, der tjener penge og kan vælge blandt pigerne, lever tydeligvis blandt de unge mænd og drengene ser op til det ideal.

Fra barn til voksen i et nu

Alle pigerne bærer på mindre søskende. Det er helt naturligt – og det varer, indtil de selv har et barn på hoften. For pigerne er dem, der tager sig af børn – og får børn.
Nicu, præsten fra Pucioasa, fortalte, at han havde haft en børnesamling i en af roma-landsbyerne. Da han kom til samme landsby igen, lagde han mærke til, at en af de større piger (på 13) manglede. Han spurgte efter hende og fik svaret, at hun passede sit barn!
Desværre er det ganske normalt for de helt unge piger. De får ikke en teenagetid mellem barndom og voksenliv, for de bortgiftes gennem arrangerede ægteskaber og får børn som helt unge teenagere.
Kun de piger, som får lov til at komme videre i skole, får en anden overgang til voksenlivet. Ifølge Nicu sker det dog alt for ofte blandt dem, der får mulighed for at få en ungdomsuddannelse, at de bliver den billige pige i klassen, som går på omgang mellem unge rumænske fyre.

Børnenes fremtid

Der er meget få romabørn, der får mulighed for at bryde ud af det lukkede miljø. Den rumænske regering har valgt at støtte romabørn med ekstra stipendier, hvis de når dertil at de kommer på en videregående uddannelse.
Det er også et mål for præsten Nicu at få etableret kvindegrupper med både bibelstudier, sundhed og børneopdragelse som temaer. Derigennem vil han gerne åbne de unge mødres øjne for, om der kunne være grund til at vente med ægteskaber og graviditeter for pigerne, at det er godt med skolegang og samtidig give dem mulighed for at tale om troen på Jesus i et samfund, hvor det ellers kun er mænd, der forventes at tale offentligt.

Læs evt. mere om de unge pigers forhold på engelsk her: ROMAPIGER

STØT DBMs diakonale arbejde i Rumænien – send gerne støtten vha. MobilePay på 37930 – husk afsender.