Besøg fra Pucioasa

Besøget i Danmark af menighedskoret fra kirken Bethania blev en stor oplevelse for både kor, arrangører og tilhørere.

Oplevelsen af Danmark

Få af korets medlemmer havde haft mulighed for at være i Danmark før. Mange havde derfor en stor oplevelse af havet, af danske forhold og velstand. Især vakte flere besøg ved havet begejstring. Det er også forståeligt, når de fleste har boet hele deres liv i det centrale Rumænien og aldrig set et hav. Det blev til ture til begge sider af Sønderjylland med besøg på Mandø og ved de 4 statuer nord for Esbjerg.

Det blev også til besøg i Ribe domkirke, ved Gråsten slot, rundvisning i Christiansfeld og besøg på både Brændstrup Kristne friskole og Løgumkloster efterskole.

Koncert-sangaftener

Koret fik anledning til at synge og spille ved arrangementer i en række byer fra Sønderborg i syd til Herning i nord. Forinden besøget blev DBM dog kontaktet også fra Nordjylland. Der var en flok rumænere, der håbede, at der også var blevet en aften i deres område. Deres ønske må være med i planlægning af et senere besøg.
Det var både fællessang med salmer fra salmebogen (parallelt på dansk og rumænsk med tilhørere). Der blev sunget gamle vækkelsessange på engelsk og rumænsk. Der var klaverindslag af høj kvalitet og nogle sange med klaver og violin akkompagnement. Samlet set blev det til 6 aftener med sang, gudstjeneste og andagt.

Hjemtur

Koret kørte fra Danmark torsdag d. 6. september og nåede efter et besøg i Wittenberg på vej gennem Tyskland frem efter knap 2 døgns kørsel.

Du kan støtte DBM på MobilePay på 2389 7070 – husk afsender:
BLIV MEDLEM AF DBM – for 50,-/året hjælper du DBM at fastholde fradragsret for gaver – se HER hvordan.