af Knud W. Skov

De beskyldes for at være roden til alt ondt. “Pas på, der kommer en roma” lyder det. De fleste af dem kommer fra landene på Balkan, uden at de nødvendigvis kommer fra Rumænien. Rumænere er ikke at forveksle med romaer. I stedet har roma – eller sigøjner – i mange år været betegnelsen på et folk af slaver og et folk, der blev foragtet. 

Roma-folket – glimt af et folkeslag.

Romafolket er kommet til at fylde meget i Dansk Balkan Missions arbejde. Det er et folkeslag uden land og end ikke FN-anerkendt, forhadt af mange, påhæftet en lang række fordomme er det værd at oplyse om dem. De er også et folkeslag uden generel adgang til uddannelse (kun 42% gennemfører grundskolen), sundhed, arbejde og bolig.

Til højre ses roma-folkets flag – skoven nederst, himlen øverst og et hjul, der minder om hjulet i Indiens flag og udtrykker livets stadier.

Navn, sprog og oprindelse

Romafolkets navn oversættes lidt forskelligt ud over Europa. På Balkan betyder den lokale form (tsigani = sigøjner) primært ”ikke-røre” som udtryk for at det er beskidte/uværdige. I Spanien og det sydlige Frankrig betyder den lokale betegnelse ”de sorte”. Det svarer meget godt til den måde mange behandler romaer i nutiden – som beskidte, udstødte – næsten spedalske.

En del af roma-folket taler sproget romani. Sproget ligner meget det nordindiske punjabisk, som måske bekræfter de DNA-sammenligningsundersøgelser, som peget på Nord-Indien som romaernes oprindelsessted. Der er også låneord fra persisk, armensk og græsk i deres sprog – måske samlet op fra gennemrejsen over en periode mellem 500 – 700 e.Kr. Sproget romani findes i flere dialekter rundt i Europa, men den største sproggruppe kaldes ”Balkan-romani” og tales af ca. 1 mio. mennesker.

Slaver i Europa

For mange af romaerne har klan-livet være en måde at sikre sig under slavevilkår. Piger blev bortgiftet tidligt, for at undgå herremandens krav på at være den første mand i slavepigernes liv. Ved at klanen stod for at arrangere ægteskaberne, hvor piger blev forlovet som 10-årige og gift inden de var 14, så forblev klanen ren for indblanding udefra.

Fra 1300-1800 blev romaer holdt som slaver rundt omkring i Europa. I 1500tallet var det situationen i både England, Spanien og Rusland. I England blev de tvunget ind i slaveriet for 2 år, men hvis de forsøgte at undslippe blev det til en livstidsstatus. Der var romaer med som slaver på Colombus’ skibe til Caribien, nogle blev tvunget med som slaver i deres eget oprindelsesland, Indien, og ved slaveriets ophør i Rumænien omkring år 1860 blev ca. 600.000 romaslaver frigivet. Under 2. Verdenskrig blev romaerne igen mishandlet. Mange blev skudt af nazistiske “dræberenheder” (der på motorcykel kørte fra roma-landsby til roma-landsby) og op mod 500.000 romaer blev dræbt i Holocaust. Faktisk var det endda først i 1982 at det blev anerkendt, at romaerne var udsat for folkemord, så ingen blev dømt for mord på romaer i Nürnbergprocessen.

Nyere tids udstødte

Siden 2. Verdenskrig har romaerne været udsat for tvangssterilisation i Tjekkeslovakiet og Ungarn (helt frem til
2008), udvisninger fra Frankrig og jaget på flugt til dårlige midlertidige boliger siden krigen i Kosovo. I 2009 lovede et parti i Tjekkiet at ville finde en endelig løsning (Endlösung) på romaproblemet – og i 2010 udtalte en minister fra Rumænien uanfægtet, at romaer genetisk er disponeret for at være kriminelle. Romaernes sprog undertrykkes, så skoler i romaområder på Balkan kun har undervisere med nationale sprog uden tolk. Meget tyder altså på, at romafolket trods en vis tålt rummelighed i samfundene alligevel let igen bliver udstødt og lynafleder for utilfredshed.

Roma-folket lever spredt ud over Europa. De fleste er bosat i Syd-øst-europa, men også Frankrig og Spanien har en stor roma-befolkning.

STØT DBMs arbejde i Rumænien – send gerne støtten vha. MobilePay på 2389 7070 – husk afsender.

Kulturel kolorit

Romaer er ofte blevet brugt som kolorit – som stereotyp faverig mystisk i fortællinger og film – som en underklasse i underholdningsbranchen i Europa. Det sker i Victor Hugos “Klokkeren fra Notre Dame” med den mystiske forføreriske roma-pige Esmaralda, der fordrejer hovedet på historiens mange mænd. Tilsvarende tillægges de omrejsende romaer fejlagtigt at være tyvagtige i Herge’s Tintin-historie om ”Det gådefulde juveltyveri”. I Johann Strauss’ “Sigøjnerbaronen” dukker de op, og titelfiguren i George Bizets opera “Carmen” er både flamengodansende og spåkvinde. Det har affødt at romaer ofte oplever at blive regnet for letlevende både med seksuelle relationer og overfor livets alvor – uanset om de virkelig er tilfældet.

Det religiøse liv

Det religiøse liv hos romaer er præget af de folk, de bor iblandt som en slags tilpasning. De ønsker dog ikke at være en del af befolkningens kirke eller kultur, for deres egen kultur og religion er vigtigere (så muslimske og kristne romaer kan fejre religøse fester sammen). Derfor er de også blevet afvist af de officielle kirker og organisationer som gudløse, fredløse – og at døbe dem ville være at kaste perler for svin. En del romaer finder dog ind i evangelisk-karismatiske kirker, hvor der er plads til deres kultur og at de udtrykker deres åndelige oplevelser.
Parallelt med den tilpasning har mange romaer også en tro på afdødes nærvær, en tro på balance mellem ondt og godt i verden som en tro på rent og urent. F.eks. har nogle romaer to vaskemaskiner – til hvert køn. Samtidig har deres renhedsregler måske hjulpet dem mod epidemier.

Romaernes klaner

Inden folkeslag dannes, er de ofte opdelt i stammer eller klaner. Disse stammer eksisterer ofte også efter at der er dannet stater og kan da være årsag til forskellige konflikter (f.eks. de blodige opgør i Sydsudan). Romafolket ud over Europa er også opdelt i forskellige stammer. Disse stammer har forskellige særtræk i bla. sprog og levevis – som igen kan forstærkes i fordomme hos nabostammerne og de omkringboende folk.

Hos romafolkene er disse stammeopdelinger ikke baseret på at være en ”race” som en bestemt familie eller klan. I stedet er det en form for indbyrdes etikette/kendetegn, som romaerne selv bruger. Det sker ud fra deres traditionelle beskæftigelse i klanen, ud fra den måde, de har indrettet deres landsbyer, familietraditioner og hvilke fester, man har. I kommunist-tiden blev mange af disse kendetegn dog undertrykt, og den efterfølgende åbenhed i Europa har løsnet en del af de bånd, som klanerne har på hinanden. Dog er disse kendetegn stadig normale.

De vigtigste roma-grupperinger er:

Sølvsmedene, der, som navnet angiver, arbejder med sølv og guld som smykkehåndværkere. Deres sprog er primært romani-sproget (altså romaernes eget sprog).

Florăr-klanen, der også kaldes for blomsterhandlerne. De har traditionelt lavet kunstige blomsterudsmykninger til ”kroner” og pynt. De handler i dag med blomster og driver anden handel. De taler også primært romani-sproget.

Căldărari-klanen, som også kaldes for kobbersmede, fordi de tradtionelt har været engageret i at lave kedler, gryder, bakker og andet af messing og kobber. De taler også romani-sproget. Med industrialiseringen i Europa er deres erhverv svundet, så en del af dem er blevet industriarbejdere mens andre laver kobberkedler til brændevin og tjener penge på anden lyssky vis.

Ursarerne har været kendt som bjørnetæmmere/bjørneførere (Usari = bjørn), der fik bjørne til at danse på torve som et lille cirkus. Da det ikke længere er et tilladt erhverv, er mange af dem blevet smede eller ben-udskærere (som bearbejder horn og knogler til brugsgenstande). Nogle bearbejder skind af dyr til brugsgenstande og andre igen er blevet spillemænd. De taler romani-sproget.

Gaborerne, som er en primært ungarsk romagruppe. De taler ungarsk samt romani og er ofte hestehandlere. Det er typisk gabor-romaer, der før i tiden har besøgt vesteuropæiske områder med hestevogn i familiegrupper. De har været berygtet for at bruge kniv som snigvåben og være tyvagtige. Gabor-romaerne er mange steder blevet påvirket af Jehovas Vidner og Adventistmission.

Romungre er også en ungarsk romagruppe, som taler ungarsk og er dybt påvirket af ungarsk kultur.

De tyrkiske romaer, der er blevet muslimer og som taler tyrkisk (og romanisproget). De har tillagt sig meget tyrkisk kultur og er primært bosiddende i regionen Dobrogea.

Tinsmedene, som har særlige traditioner for at håndtere tin og andre lignende metaller. De taler romani sprog.

Lăutari-klanen, der består af musikere, primært fløjtespillere, men også nogle, der spiller violin og et lut-lignende strengeinstrument. De bor mest i det nordøstlige Rumænien og taler romani sprog.

Rudarerne, som bor i de landsbyer, som DBMs arbejde er rettet mod. De fleste har mistet deres romani-sprog og deres romakultur. De lever af at bearbejde træmateriale til køkkengrej og mindre brugsgenstande, koste og møbler. De er præget af rumænsk kultur mens de stadig regnes for udenfor. De taler ikke romanisproget.

Grovsmed-romaerne har været præget af deres arbejde som smede. De har været låsesmede, værktøjsmagere, været hestesko-smede og repareret hestevogne. De taler ikke romanisproget og har mistet meget roma-kultur ved at tilpasse sig det omgivende samfund.

STØT DBMs arbejde i Rumænien – send gerne støtten vha. MobilePay på 2389 7070 – husk afsender.

Roma eller sigøjner

I det rumænske samfund er der stadig en stærk splittelse overfor roma-befolkningen. Nogle nægter at bruge betegnelsen roma/romani, fordi den kan forveksles med rumæner. Nogle er stadig stærkt kritiske overfor at give romaerne del i skattebetalt sundhedshjælp (hvor sparsom den så end er). Andre kritiserer, at romaer får en positiv særbehandling i den offentlige pressedækning. Det er stadig sådan, at romaer som hovedregel søger at undgå skattebetaling. De lever med ”grå økonomi” og ”grå love” uden om samfundet. Det kan være svært at vurdere, hvor meget, der er kultur eller tradition i de valg og muligheder.

Hjælp til sjæl og legeme

Uanset hvad, så er hver enkelt roma et menneske, der er elsket af Gud og for hvem Guds søn er død for at frelse. Den enkelte roma er også et menneske, der har værdi og derfor også har brug for den humanitære hjælp, der kan rækkes til dem. Det har været DBMs kald og opgave siden 2006 at stå i den opgave.

Kilder:

Romaer – Europas største etniske mindretal, af Malene Fenger Grøndahl
Wikipediasider om romaer, sigøjnere,

skrevet af Knud W. Skov,