af Gerda Skov (har været bragt i Rødding Årbogen 2021)

Hvad er Dansk Balkan Mission?

Når man kører igennem Brændstrup, kan man se et skilt, der viser ind til Dansk Balkan Mission på en plads med store bygninger, og man undrer sig måske over, hvad der foregår.

Gennem mange år var der ivrig aktivitet med traktorer og lastbiler, der hentede og bragte varer til korn- og foderstofforretningen N.J.Skov A/S, men store kriser førte til konkurser i landbruget og dermed også trange tider for mindre grovvarevirksomheder. Omringet af flere store selskaber blev det nødvendigt at skifte retning og ved salg og samarbejde bevare betjeningen af en god kundekreds.

Foderstoffabrikken blev afmonteret samtidig med, at Niels Arne Skov forestod opbygning af en ny fabrik i Aabenraa. Da bygningerne i Brændstrup ikke mere havde interesse for KFK, blev de igen overtaget af Niels Arne Skov.

Østeuropa

Efter midlertidigt arbejde i Kolding, Sønderborg, og Polen og som afløser for langturschauffører blev blikket rettet mod Østeuropa, der netop var ved at åbne sig, og hvor mange års erfaring kunne gøre nytte.

Især var der forespørgsel fra Bulgarien om hjælp til omlægning af landets grovvaresektor og fødevarelaboratorium, som vi arbejdede med i løbet af 1990-91. Skønt man i Danmark havde smukke hensigter om støtte til omstrukturering i Østeuropa, blev vore planer derom afvist, da ”Bulgariens floder ikke løber ud i Østersøen!”

Bulgarien var helt ukendt for os. Vi fandt det vældig interessant, dog uhyre tilbagestående, især når man kom ud i landområderne. Fattigdommen var tydelig, og vi så ansigter mærket af sult i gaderne i Sofia. Gennem gentagne besøg på den danske ambassade i Sofia mødte vi muligheden for nødhjælp, både med tøj og medicinsk udstyr.

I Danmark hørte vi om beredskabshospitaler, der lå i alle amter – og som man ville give til organisationer, der kunne formidle dem efter behov. Vi hjalp andre med at få de to, der lå i Sønderjylland, men var også klar over, at vi som privatpersoner ikke kunne ansøge. Det førte til, at vi i februar 1992 gik sammen med nogle venner, der forstod behovet, og fik oprettet Dansk Balkan Mission (DBM) med det formål at yde hjælp til nødlidende befolkninger i Østeuropa. Der blev ansøgt ved Ribe amt og DBM blev tildelt de to hospitaler, der lå dels i Esbjerg og dels i Grindsted.

Da vore kontakter i Bulgarien ikke vovede at tage imod det omfattende udstyr, så vi mod forbindelser i Rumænien, som vi kom til i marts 1992 med henvisning til en hospitalsdirektør i Câmpulung-Muscel – en provinsby syd for de højeste bjerge. Dette område blev vor base i mange år og er det stadig.

Prison Fellowship Romania

I 1993 mødte vi den rumænske fængselsmission, Prison Fellowship Romania (PFR) ved lederen Constantin Asavoaie. De havde kontor i Cluj-Napoca, en stor by i det nordvestlige Rumænien.
Gennem dem fik vi adgang til mange af Rumæniens fængsler.  Det var en fremmed verden: trist og mørk med hård disciplin og frygt, lange straffe og modløshed. Men der var også et ønske om forbedring, hvor ledelsen indførte friere vilkår. Samtidig så vi også de slumkvarterer, mange fanger kom fra, forfærdelige boliger f.eks. lige ved lossepladsen i skure af forhåndenværende materialer.

Med støtte fra DBM oprettede PFR et børnehjem i et tidligere gods, et ganske særligt hjem for børn, hvis forældre sad i fængsel. Man gjorde en stor indsats for disse børn, sørgede for, at søskende kom til at bo sammen og opretholdt forbindelsen til deres forældre, da målet var at genskabe deres hjem. De var omgivet af kærlighed og omsorg og fik en god opvækst og skolegang.  Flere af dem har vi stadig kontakt med.

En anden større institution var Centret for gadebørn og hjemløse, også med dygtige pædagoger og andre medarbejdere. Lederen af PFR, Constantin Asavoaie havde en sjælden evne til gennem lange samtaler at hjælpe mennesker ind på en ny kurs for deres liv. Hans kone Cornelia var tidligere lektor, men lagde nu al sin styrke ind for disse sårbare mennesker.
PFR drev også et dagcenter for børn efter skoletid, og et hjem for tidligere fanger, der her kunne finde ro til at begynde et nyt liv.
DBM kunne bedst hjælpe PFR’s centre og øvrige arbejde med lastbiltransporter af tøj, møbler o.a. samt ved storindkøb af dagligvarer.

Oversvømmelser

I disse år forekom der flere voldsomme oversvømmelser i Rumænien, og vi blev involveret i store forsyninger af fødevarer dertil med støtte fra det danske Udenrigsministerium.  Til håndtering af de mange fødevarepakker var der god mening i at få hjælp af  beboer på PFRs store center.

Beredskabshospitaler

Rumænien havde kun et fængselshospital ved Bukarest, og deres udstyr var gammelt og slidt. Gennem PFR kunne vi nu formidle et af de to beredskabshospitaler fra Danmark, som DBM havde fået. Det indeholdt alt, hvad der hørte til et hospital for 200 patienter – OP-udstyr, senge mv og helt ned til kuglepenne til kontoret. Det var oplagret under Grindsted Gymnasium og blev derfra læsset i jernbanevogne, som kørte direkte gennem Europa, langt ind i Rumænien og gennem Bukarest til et stort fængsel syd for byen.
Her blev hospitalet i Jilava fængsel virkelig fornyet med udstyr, som var ubrugt og vel opbevaret, men umoderne i Danmark.  Det andet hospital blev hovedsagelig brugt til et nyt fængselshospital, der oprettedes nord for Cluj-Napoca.

Demokratifonden

Danmark var opmærksom på nødvendigheden af hjælp til demokratisering af Østeuropa, hvorfor Demokratifonden blev oprettet med henblik på at f.eks. ledende personer og institutioner kunne komme ud os se, hvordan demokrati fungerede i andre samfund.
Dansk Balkan Mission planlagde og gennemførte sammen med PFR og med støtte fra Demokratifonden flere busrejser i Danmark for rumænere:
Den 6. -14. april 1997 var det med unge mænd under uddannelse på Politiakademiet i Bukarest sammen med flere højtstående personer fra justitsministeriet og fængselsvæsenet. De blev modtaget af daværende borgmester Peter Holst på Rådhuset i Rødding og besøgte Rødding højskole og havde ellers et omfattende program rundt om i Danmark.

Den 31/8 – 8/9 1997 deltog cheflæger fra fængselshospitaler samt andre læger og medicinsk personale.
Den 9.-17. juni 1998 var det med ledere fra det nye fængselshospital samt psykologer og socialrådgivere.
Den 19.- 30. marts 1999 var deltagerne dommere og jurister, flere knyttet til Prison Fellowship Romania.

På alle rejserne var der nogle faste programpunkter: et besøg i et åbent fængsel f.eks. Renbæk eller Sønder Omme (”Åbne” fængsler var totalt ukendte i Rumænien, men flere blev indført efter disse rejser) samt besøg i Folketinget med rundvisning og samtaler ved en MF’er – Peter Duetoft el.a.  Derudover gik det til arresthuse, fængsler (Nyborg og andre) samt H.C. Andersens hus og andre nationale seværdigheder.

September 2003 gjaldt det børnekoret ”Miracole” – børn fra PFRs arbejde. Koret sang mange steder i Danmark, bl.a. på scenen i Legoland og i Helsingør Domkirke.

Med støtte fra Demokratifonden lykkedes det også at give nogle unge rumænere et indblik i det danske samfund via et år på efterskole: Det blev til 2 unge fra Bukarest og 2 fra Cluj Napoca, som var på Luthersk Missions Efterskole, Løgumkloster fra aug. 98 til juni 99, og året efter 1999-2000 var der 4 piger fra Bukarest, der oplevede det.

Havde det så nogen betydning? Ja de måtte alle give et år af deres gymnasietid, men var modnet og styrket og havde oplevet fællesskabet på en efterskole. De havde fået nye venner og et nyt syn på verden. Alle fuldførte gymnasiet derhjemme, en har senere haft sit eget byggefirma og siden fast transport Rumænien/England, flere har fået ansættelser pga. at de havde lært dansk, to blev ansat på Hewlett Packards afdeling i Bukarest, en læste kemi mm. og er nu lærer i Nebraska, en af pigerne fortsatte og blev arkitekt med topeksamen og en anden læste medicin og blev speciallæge i neonatalogi. Hun arbejder på et stort hospital i Sibiu, og vi sender jævnligt mini-huer og babysvøb til de for tidligt fødte børn.

Câmpulung-Muscel i Arges amt

Ved siden af arbejdet gennem PFR havde vi beholdt forbindelsen til Câmpulung og bragte jævnligt hjælp dertil, normalt med varevogn og trailer. Undervejs måtte vi de sidste par timer køre over bjerg og dal, passere Rumæniens højest beliggende landsby og med hårnålesving køre 5 gange ned og op. En fantastisk tur, som vi dog ofte kørte i mørke og var fremme i Câmpulung omkring kl. 01 om natten. Det passede med vore dagsrejser fra Danmark.

Vandforsyning og multihuse

Mens Niels Arne var der i september 2005 kom der en opringning fra borgmesteren i Schitu-Golesti lige syd for Câmpulung og han tog derud sammen med vor medarbejder Gigi Gugiu.
Der havde været en voldsom oversvømmelse fra en flod, så vandet stod op til sengekanten inde i romaernes huse i Lazaresti. Kommunen havde ikke råd til foranstaltninger, der kunne nytte, så nu bad de om hjælp.
Det blev vort første egentlige besøg i en romalandsby og skete kun, fordi borgmesteren selv var med. Ellers advarede man altid imod at tage alene derud.
Men udover at der blev lavet praktiske anlæg til at forhindre gentagne oversvømmelser, blev det også klart for os, at der var store behov for hjælp. Elendige huse med dårligt tag og en brønd, der var utildækket så beboerne sagde, at deres børn blev syge af vandet – og flodens vand var ikke bedre!

Jo, vi måtte gøre noget.
Allerførst blev der indkøbt tagplader, som blev fordelt med kommuneingeniørens medvirken. Så blev en brøndgraver bestilt, vandet blev kontrolleret. Det var rent og godt, og der kom en pumpe på.

Ansøgninger hos Tips & Lotto og andre steder blev mødt med velvilje, og i de følgende år lykkedes det at etablere god og sund vandforsyning i 26 landsbyer, hovedsageligt i Arges amt – omkring Câmpulung.
Vi fik nemlig kontakt med Marian Neagoie, der repræsenterede romaerne i Amtsrådet. Han vidste god besked med alle landsbyerne og deres situation, så han anviste os, hvor de trængte hårdest til hjælp.
Alle steder begyndte det med vandforsyning, som er udført enten ved brøndgravning, så folk kunne hente rent vand ved en pumpe på en kontrolleret brønd. Eller man fandt kilder oppe i bjergene, hvorfra vandet kunne samles i en stor beholder (glasfiber) og derfra føres med rør ned til landsbyen. Nogle steder blev der lagt rør i gaderne, så folk fik mulighed for at få en vandhane ind på deres grund.

De første besøg i dalen blev til flere, og mange gange samledes folk på engen til kristen forkyndelse. Nogle begyndte at foreslå, om vi ikke kunne bygge en kirke for dem, for de boede så langt ude, at ingen regnede med dem. Så stort havde vi ikke tænkt, men da borgmesteren hørte om tanken, var han straks med på den, for som han sagde: ”Vi har ingen steder, hvor vi kan samle dem alle, – og de kommer jo ikke op på rådhuset.”
Han tilbød straks en grund ved siden af skolen.

Således vovede vi at samle ind til det første multihus med mødesal, fyrrum, toiletter og bruseafdelinger, samt mindre rum til lægekonsultation og andet. Samtidig blev der installeret varme i skolebygningen. Huset stod færdigt i august 2010 og blev i de følgende år suppleret med lignende multihuse i 4 andre romalandsbyer.
Disse huse blev bygget med en dansk projektleder, Jens Rasmussen fra Brændstrup og et hold af forskellige danske og rumænske frivillige medarbejdere.
Der blev købt en del materialer fra området og noget blev sendt fra Danmark.
Husene har efterhånden ført til en udvikling af samfundet i landsbyerne, som er blevet positivt bemærket af myndighederne.

Der er mange aktiviteter i husene, f.eks har der været afholdt sykursus for landsbyens kvinder med gode symaskiner fra Danmark og hvert år afholdes der sommerlejre med mange børn i alle multihusene. Der afholdes gudstjenester og et af husene er registreret som kirke.

I flere landsbyer fik vi installeret en bedre el-forsyning! Det var næsten en revolution – fra stearinlys, som børnene næsten ikke kunne læse lektier ved – til en ledning med en el-pære, der kunne tændes og slukkes – og videre til andre forbedringer. Især den familie, der boede længst oppe i dalen, glædede sig. Med en lampe udenfor vovede de sig nu ud om aftenen, hvor ellers ulv og bjørn kom ned til bækken ved deres hus.

Hjælp til skoler

En hel lastbil med 400 stk. skole-møbler – til en skole og til private. Mange gange har DBM sendt hjælp til skoler. Alle landsbyer har en skole, men ofte med ældgammelt inventar, tavler og andet. Samtidig har man i Danmark udskiftet inventaret på rigtig mange skoler og det har vi gerne formidlet til Rumænien. Nogle gange har møblerne gjort nytte på gymnasier og andre store skoler og ellers på landsbyskoler. Ja, ofte er de brugt på andre måder, idet man tit ser roma-hjem, hvor der kun er en bred briks som sove-plads og et kogested i hjørnet – og derudover ingen møbler! Et skolebord til 2 eller måske 4 med tilhørende stole er et fantastisk fremskridt, så vi har flere gange sendt skolemøbler til en hel landsby.

Noget blev hentet på hestevogn til hjem i landsbyerne. Nye møbler i en skole kan give både lærere og elever inspiration til undervisningen.
Det har altid været vigtigt for os at opfordre børn og unge til at passe skolen, lære sprog og dygtiggøre sig. Det har man ikke forventet af roma-børn, men de har faktisk muligheden i sig.

Nyt samarbejde

I løbet af 2012 kom der et nyt samarbejde i stand, idet DBMs medarbejdere i Câmpulung fik hjælp fra naboamtet, – af en menighed i provinsbyen Pucioasa under god ledelse af Nicolae Vulpe.
Det betød meget at blive flere til at tage sig af arbejdet i multihusene, ugentlige møder, sommerlejre for børn og mange andre aktiviteter som fodboldhold m.m.
Man fik også mulighed for at udvide den jævnlige kontakt ude i landsbyerne, hvor der hvert år har været uddeling af julepakker og af fødevarehjælp, især sidst på vinteren.

Corona-krisen

Da Corona-krisen satte ind i begyndelsen af 2020, ramte det hårdt i Rumænien og der blev hurtigt indført strenge restriktioner, der særligt kom til at gå ud over romaerne. Disse landsbyboere, der især levede af daglejerarbejde, kunne nu ikke få arbejde og måtte ikke forlade deres hjem uden særlig til-ladelse og af bestemte grunde.
Mange steder begyndte de ældre at sulte, og alle frygtede fremtiden. Der blev bedt om hjælp og DBM igangsatte indsamlinger dertil.
Udstyret med tilladelser fra myndighederne drog medarbejderne ud til de landsbyer, de jævnligt kom i, fik optalt, at der var omkring 1400 familier, og de bragte så i årets løb tonsvis af dagligvarer, flere gange 14 ts. kartofler, konserves og tøj ud til alle disse familier med besøg næsten hver måned. De ydede også en stor indsats med at forklare nødvendigheden af hygiejne og afstand m.m. som romaerne ikke var så tilbøjelige til at følge.

Iltforsyning til hospitalet

Hospitalet i Pucioasa var udset til at betjene patienter, der blev indlagt med Covid-19 og havde brug for ilt. Desværre var iltanlægget ikke vedligeholdt og de kunne ikke få nyt. DBMs indsamlinger gav mulighed for at hjælpe, og der blev købt nyt udstyr for ca. 100.000 kr.  Dette hospital har tidligere modtaget betydelig hjælp, bla. ca. 300 hospitalssenge og andet udstyr fra DBM.
På provinshospitalet i Câmpulung har ca. 600 gode danske hospitalssenge efterhånden erstattet de gamle senge og derved fik hospitalet råd til at renovere afdelingerne. Samtidig har disse donationer fra Danmark været med til at højne standarden for behandling af romaer på hospitalerne, hvor de ofte blev afvist og ikke taget alvorligt.

Siden starten i 1992 har DBM udover utallige transporter i varevogne sendt mere end 170 lastbiler af sted med gode nye og brugte ting fra Danmark til Rumænien. Selv om der er sket en betydelig udvikling i det rumænske samfund, har DBM alligevel ramt nogle behov, hvor hjælpen har gjort en stor forskel.  Arbejdet i DBM udføres mest af frivillige, både når der hentes tøj og andre ting hjem, og når der bliver sorteret tøj, plejeartikler m.m. så kun gode brugbare ting sendes afsted. Og det er vigtigt at være opmærksom på, når den basale nødhjælp skal suppleres med undervisning og anden støtte.

Det har været en omskiftelig rejse for os, og mange gange måtte kursen lægges om. Døre blev lukket og andre åbnede sig, men vi kan se tilbage over vejen og se, at Guds hånd i rette tid har ført os derhen, hvor Han havde brug for os. Vi håber, det stadig må kendes på DBM, at vi ønsker at stå i Hans tjeneste.