Open Air – møde

De måtte ikke samles i et hus til møde eller gudstjeneste, men så er der altid muligheden hjemme i en gårdsplads. Derfor indbød Lucica til at der kunne være en samling hjemme i hendes gårdsplads. Så blev det til en god samling om Bibelen, med sang, prædiken, bøn for mange ting (virus, læger, Danmark, myndighederne og at der måtte blive flere troende i landsbyen).
Lucica havde en seng stående ude i gårdspladsen til stor morskab for de andre, som gjorde grin med om hun trak den ud om dagen – og ind igen om natten. Men nej, hun har den overdækket med celofan om natten og i regnvejr, så den ikke bliver våd. Den rigtige seng står inde i huset.

Uddeling af vaskepulver og andre varer

Nicu og Adi har drøftet hvordan de kan få nogle til at se, at det er muligt at få varer af traileren, hvis de kom ud i en landsby. De enedes om at det nok ville være bedst at bruge bilens horn. Derfor samlede de vaskepulver og andre fornødenheder sammen og kørte til Valea Hortarului (roma-landsbyen syd for Dragoslavele). De måtte skynde sig, for politiet er ekstra på vagt og slår hårdt ned på samlinger af mere end (på det tidspunkt) 50 personer. Desuden er der stor opmærksomhed på at roma’erne har en tendens til at være ligeglade med myndighedernes påbud – og nogle roma’er kan finde på at spytte på dørehåndtag hos rumænerne for at provokere angsten for corona-virus. Nicu, Gigi og Adi forsøgte at forklare roma’erne vigtigheden af at holde myndighedernes påbud, der siden er blevet til forbud om samling af mere end 3 personer og ingen form for kirkesamling af nogen art.

På rundturen i landsbyen bar de 3 medarbejdere mundbind – og fik delt mad (2 dåser konserves) og vaskpulver samt en ark med en kopieret andagt ud til godt 250 familier den dag.