Rumænske Sergiu Trifa, der har hjulpet DBM i flere omgange, har været i stand til at bruge en mængde fritid på den nylige flygtninge situation i Rumænien.

Der er pr. 20. april kommet ca. 400.000 flygtningen til Rumænien. Mange er rejst ind i Rumænien fra nord, v. storbyen Tjernivsti. Andre er rejst via Moldavien – og andre igen er rejst gennem Donau-deltaet i syd. Det er især i syd at Sergiu har været engageret – og der har han kunnet modtage flygtninge, som er sendt over grænsen fra Oleg Schewtschenko i Odessa (som DBM sender penge til).

Sergiu har efter aftale fået nogle af pengene til Oleg, så han har kunnet købe medicin og mad i Rumænien til at sende over til Odessa. På den måde har hjælpen kunnet blive endnu bedre, da Olegs team ikke har kunnet købe medicin længere i Odessa.

Ligesom i Danmark er der nu også ankommet to hæfter på ukrainsk fra tryk. Sammen med den lille hjertebog på ukrainsk har både Sergiu og Nicu Vulpe i kirken i Pucioasa mulighed for at dele disse hæfter ud kvit og frit. Sergiu fik lov at lægge en bunke af bøgerne på et bord ved indgangen i et flygtningecenter i sin hjemby. Imens han talte med administrationen om andre opgaver, han kunne hjælpe med, så svandt det i bunkerne. Glædeligt om disse hæfter kan være til glæde og kristentro hos de flygtede.

De to hæfter kan også bestilles til uddeling i Danmark – bestil her på siden.
Læs gerne indholdet af de to hæfter på dansk – og se dem på ukrainsk: http://balkanmission.dk/download-boeger-ressourcer_ukr/