“Tabita” – projektet – sykursus i romalandsby!

Af Gerda (med input fra Adi)

DBM har gennem årene sendt mange symaskiner videre til Rumænien.
En tid blev de sendt til et hjem for store piger, hvor en lærerinde tog sig godt af undervisning og vejledning. Pigerne kunne få en symaskine med, når de skulle forlade hjemmet – på den betingelse, at den ikke måtte sælges, men skulle gøre gavn i familien. Herunder øverst et billede fra Gilau tæt på Cluj-Napoca fra 2005.

Der har siden været forskellige muligheder, men det sidste projekt, der er kommet i gang, må vi særligt glæde os over. Nicu Vulpe og hans kone Daniela er gået ivrigt ind for dette projekt: at tilbyde nogle piger og voksne kvinder at lære at sy på de elektriske maskiner, der er kommet fra Danmark.

Kursus blandt roma-kvinder

Det blev til et sykursus, der er startet i kirken, og foregået i en 6-ugers periode i romalandsbyen Dragoslavele. Kirken er det multihus, som DBM har bygget i landsbyen, og som i 2020 er blevet registreret som kirkebygning. Kurset foregik en dag om ugen og i slutningen af kurset havde pigerne lært nogle grundlæggende ting om at sy, og de skulle have den elektriske maskine med hjem som en gave.
Adi blev bedt om at sammensætte et hold. Han lavede en liste med mulige deltagere, og snart havde han fundet piger nok, der havde dette ønske. Han valgte at lave en kontaktliste med deres telefonnummer hvis deltagerne havde en mobiltelefon. På dagen for kurset blev det annonceret via sms-kæde. Der var 20 piger og kvinder på listen.

At være til gavn

I multihuset i Dragoslavele var der blevet anbragt nogle af de skolemøbler, som DBM fik mulighed for at køre derned i september, så alle fik en god plads. Der var sørget for papir og farver til de mindre børn, der gerne måtte være med – og så var der kaffe og kage.

Det er en enestående mulighed for disse kvinder, hvoraf nogle for nylig har gået i skole, andre har ikke fået undervisning i 40 år, men de nyder det. Det er godt både at lære noget nyt og opleve det sociale samvær med hinanden. Naturligvis er dette kursus gratis for dem, og tænk, hvad det betyder at kunne sige: ”Jeg går på kursus!” Det giver dem værdi – og selv om de starter helt fra bunden, vil de snart kunne få gavn af det, de lærer.

Brandvarm symaskine

Der blev afholdt kursus hver tirsdag eftermiddag fra den 3. november 2020. Lederne var præstens kone fra Pucioasa, Daniela Vulpe og Fru Nuti, der var lidt af en ekspert, fordi hun tidligere har arbejdet som syerske og også været faglærer i det.

Den første dag begyndte med, at Daniela Vulpe læste et andagtsstykke ud fra Apostlenes Gerninger om apostlen Peter, der opvækker syersken Tabita fra døden. Daniela læste det og opfordrede dem til at lære, hvordan Tabita havde kunnet tjene sine naboer med sin viden og kunnen. Det kunne også være at hjælpe hinanden og naboerne med at sy tøj med disse symaskiner. Derefter bad vi, men under bønnen var der en, der skreg: ”En af symaskinerne er i brand !!! Det brænder!!!”
Ganske rigtigt, der kom en tyk røg ud af en af maskinerne. Det stoppede heldigvis, da strømmen blev taget fra, så Daniela kunne afslutte andagten. Så fik hun muntert sagt med et smil: ”Vi startede godt … hva? Vi har brug for Guds beskyttelse her.”

Tålmodig Fru Nuti

Kvinderne klarede sig godt. De elskede tydeligvis oplevelsen af at kunne skabe noget ud af tøjet. Fru Nuti var god til at komme rundt til hver eneste af pigerne og hjælpe dem. Hun forklarede dem samlet alle sammen, hvad de havde brug for at vide som opstartsviden på den første dag. Det var lidt kompliceret, for alle symaskinerne var af forskellige mærker, og fru Nuti var nødt til at finde ud af, hvordan hver enkelt fungerede. Det tog lidt tid, men under fru Nutis ledelse kom alle til at arbejde på hver sin maskine.

En lukket pose

Det lykkedes for nogle af pigerne at sy nogle små bæreposer og nogle få masker. En af de unge piger, Stefania (som er en af de klogeste piger i landsbyen og faktisk går i gymnasiet) fik skabt meget sjov for os alle.
Hun klarede at få syet en lille taske helt færdig og viste den stolt frem. Men da hun fik kigget nærmere på den – under alles opmærksomhed – opdagede hun, at hun havde syet den sammen på alle 4 sider. Så måtte hun i gang med at klippe den op igen og sy kanten rigtig.

Ideen kan spredes

Der var planlagt 6 ugers kursus, og da jeg spurgte Nicu Vulpe, om de stadig var mødt op til 3. kursusdag – 17/11 – fik jeg det svar, at de kom og gjorde gode fremskridt, – så måske skulle der startes noget i en anden landsby også.

Disse medarbejdere i Pucioasa og Câmpulung er værd at hjælpe, for de sætter noget i gang for andre, selv om de også kæmper med coronaen. Nicu Vulpe har lige haft det, men er ved at få det bedre – og flere i menigheden har det også, men ingen romaer i landsbyerne. Nicu mener, de har et stærkt immunforsvar – men de har heller ikke råd til at blive testet – det koster nemlig 600 kr!
Også her tænker man at give kvinderne den symaskine med hjem, som de har lært at sy på. Men så må de også have et skolebord og stole med, da mange af dem ikke har møbler. Her kan de danske skolemøbler virkelig gøre nytte.
Sammen med den intense hjælp, der er ydet i løbet af sommeren, er dette kursus med til at løfte standarden for kvinderne ude i landsbyerne.