Skole i Câmpulung Muscel får stole fra Danmark

/, DBM-NYT, Rejseberetninger/Skole i Câmpulung Muscel får stole fra Danmark

Skole i Câmpulung Muscel får stole fra Danmark

Let slidte stole fra en dansk skole fandt en mandag i marts genanvendelse på en stor skole i Câmpulung.

En vestjysk skole henvendte sig til DBM om de stole, som de var ved at udskifte, kunne genbruges i Rumænien. De kom ind på lageret i Brændstrup, men stod der ikke længe. Det sker ofte, at Gigi Gugio får henvendelser fra borgmestre eller direkte fra skoler i området omkring Câmpulung. Ønskelisterne kan være lange. Skoleborde, stole, tavler, overheadprojektorer eller skriveborde/katedere. Udstyret på skolerne på selv store skoler i Rumænien halter langt bagefter – imens det står værre til i de små landsbyskoler.

IMG_3581IMG_3591

 

 

 

 

 

 

Stolene kom med på en lastvognstransport. Denne gang var der ikke mulighed for at læsse af foran Gigi’s lager, så lastbilen blev tømt på en parallelt stikvej. Alle stolene blev læsset af og kort tid efter afhentet af den modtagende skole.

Denne gang var det skolen “Carol 1”, som kunne bruge stole. Skolen er oprettet af den rumænske konge i 1867 og har siden været skole og forberedelsesskole til læreruddannelsen, som har haft en særligt status i regionen. Her har DBM tidligere kunnet levere nogle brugte tavler og stole. Trods skolens høje status og flotte udseende har man ikke så mange ressourcer at gøre godt med, hvilket kan ses af de faciliteter, der er til rådighed i kemilokalet (ingen udsugning og kun begrænset udstyr).

IMG_3602-1

IMG_3597-1

By |2016-04-18T10:51:20+00:00april 18th, 2016|Akutte behov, DBM-NYT, Rejseberetninger|0 Comments

About the Author: