Vi har gjort det før. Samlet ind til hytter ved lejrstedet i Varfurí. Der er også allerede bygget 6 hytter der. Det er hytter med 4 senge. Dvs. der er plads til 24 deltagere på en lejr. Der kan også bo et par stykker inde på centeret, så ialt 26-28 kan deltage på lejr.

DBM har i samarbejde med kirken i Pucioasa opbygget et lejrcenter i landsbyen Varfuri. Det begyndte i 2018, hvor der blev påbegyndt opførelsen af et multihus, indeholdende mødesal og lejlighed til en missionær-familie. Siden er der bygget 6 hytter, med plads til 4 personer i hver hytte. Der er bygget en toiletbygning, pavilion og en køkkenbygning, samt en indhegnet boldbane.

Den første lejr foregik i 2024. Den var for børn fra området samt børn fra Roma-landsbyen Valea Hotarului. Der var ikke sovepladser til alle der tilmeldte sig, så løsningen blev at de der boede i Varfuri og omegn måtte tage hjem om natten – selv om det var lidt skuffende for dem. Roma-børnene blev om natten og fik hele lejroplevelsen med. Der kan nemlig bo 24 personer i hytterne og til nød 4 mere i multihuset.

En kristen ungdomsgruppe  fra Bukarest benyttede også lejren nogle dage i 2024.

I 2025 blev der så afholdt 2 lejre på stedet delt i to aldersgrupper. Der var også medarbejdere fra Danmark med begge år, hvor de især har været involveret i det praktiske-kreative indslag.

Vores ønske er at flere kan overnatte på lejren. Derfor har DBM og kirken i Pucioasa, besluttet at bygge 2 isolerede hytter med plads til 6 personer i hver. Hver hytte vil koste ca 22.500 kr. Projektet vil blive udført af frivillige fra Danmark og Rumænien.

Derfor vover DBM at bede om et samlet støttebeløb på dkr.     45.000,-

OPDATERING pr. 05/05-26:
DBM har modtaget en anonym donation på 1 hyttes pris (22.500,-). Dvs. der udestår blot 22.500,- i indsamlinge.