At have et handicap er altid en udfordring. Det gælder især, hvis handicappet forstærker udfordringerne i de levevilkår, man i forvejen har. Sådan har det været for roma-drengen Mihaita at være synshandicappet.
Øjenlægerne fandt ham
Mihaita blev opdaget i sommeren 2015, da DBM havde et hold øjenlæger på besøg i Cetateni. Han havde medfødt grå stær på begge øjne. Efter øjenlægernes anbefaling skulle han snarest muligt opereret på begge øjne. Den operation kunne blot finde sted på universitetssygehuset i Bukarest med økonomisk støtte fra DBM. Operationerne fandt sted i oktober og december 2015.
Det allermest simple
Når man ikke har kunnet set, er der rigtigt mange ting, man ikke har kunnet lære. Derfor har Mihaita efter operationen måttet lære helt grundlæggende ting i hverdagen. Det har været at kunne skelne mellem former og konsistens. Det har været at få sat navn på alt omkring sig. Han har også måttet lære at skelne mellem farver.
Endelig har det at lære at læse og klare sig i skolen været en stor udfordring, for her måtte han begynde helt forfra. I april 2016 fortalte Adi om at Mihaita var begyndt at kunne bruge en mobiltelefon og en måned senere var det lykkedes ham at cykle.
Mulig “efterstær”
I løbet af 2017 forlød det, at Mihaitas øjne var begyndt at blive slørede som en såkaldt “efterstær”. Det sker ind imellem med øjne, der er opereret for grå stær, fordi øjet kan opleves som sløret.
Glad deltager
I forbindelse med årets sommerlejr i Cetateni var det dog en stor glæde at Mihaita deltog på lige fod med de andre børn og unge. DBMs medarbejder, Adrian, har da også mødtes med ham hver fredag og glædeligvis kunne Adi også fortælle, at det rygte, der var om efterstær, ikke har noget på sig. I stedet udvikler Mihaita sig og er en glad deltager i DBMs arrangementer.