Fra mandag d. 26. juni var der lejr i Zarnesti nær Brasov, to timers kørsel nord for Pucioasa. Ca. 40 børn fra Pucioasa og omegn var med og 6 roma-børn fra Dragoslavele.

Romabørnene

De 6 romabørn var Stefanut, Rares, Ramira, Stefania, Roberta og Maduta. Der var også tilmeldt nogle børn fra Cetateni, men de kom ikke.
Lejren blev ledet af præsten Nicu, Emil fra Varfurí og Jens Rasmussen.
Stefania, den ældste, er 3.års gymnasieelev og drømmer om at uddanne sig til førskolelærer. Det er usædvanligt for en ung romakvinde at nå så langt. Hun vil dermed bryde en del roma-traditioner.

Festlig hjemtur

Da Adi hentede børnene fra lejren, havde de hver et lille NyTestamente i hænderne. Knap var bilen sat igang, før de sang sange fra lejren eller repeterede bibelvers, de havde lært på lejren.
Samtidig talte de i munden på hinanden om de dejlige oplevelser, de havde haft på lejren.
De var også blevet lidt forkælet på lejren, så de havde slet ikke lyst at tage hjem.
Ud over at de havde fået en god rabat (for at sikre, at de kom med), havde de siddet til bords med Nicu og Jens ved alle måltider. Maden havde været “så lækker”, og de havde hygget sig med alle aktiviteterne i fællesskabet. De havde også været ude at køre mini gokarts.
I bilen fortalte de om, hvordan Jens havde delt historien bag etablering af kirken i Dragoslavele.
Nicu havde fået anledning til en vigtig samtale med Stefania, som for nylig oplevede en alvorlig ulykke og næsten mistede livet. Nicu har selv været i en parallel situation, da han var ud for en næsten fatal ulykke på motorcykel. Det havde ramt Stefania dybt.

Opvasker og tømrer

DBMs formand havde imponeret børnene, ved at han – noget uvant for dem – havde taget fat som opvasker i køkkenet. Det var blevet til rigtig mange tallerkener.
Derudover havde Jens Rasmussen stået for en praktisk workshop på lejren. Børnene skulle prøve at lave en fuglekasse. Det lykkedes for nogle af børnene trods sprogforskel som udfordring. Derudover blev der god tid til bibeltimer, boldspil og ture.
Det var dejligt at børnene tog det til sig at være på en pæn lejr. De efterlod deres værelser rene og pæne – og et af værelserne endda med parfumeduft.
Børnene håber at vende tilbage næste år, og Nicu nævnte muligheden for at have dem som hjælpere næste år, så de får mulighed for at vokse ind i fællesskabet på den måde.
Det er næsten u-undgåeligt, at lejren har en positiv påvirkning på disse børns liv! Nogle af dem vendte hjem og var parat til at deltage i den næste lejr i Dragoslavele.