I 2018 begyndte DBM at bygge huset i Varfurí. Visionen bag byggeriet var at skabe et brohoved fra kirken Betania ud i et rent rumænsk område, hvor der
havde været holdt børneklub igennem en årrække. Der var tanker om et ressource-hus til de lokale og et rum at kunne samles til f.eks. musikskolen fra Pucioasa.

Evangelist-ægtepar ansat

Huset er langt om længe blevet færdigt med en “dansk” lejlighed (indrettet i dansk stil). Denne lejlighed har været brugt til indkvartering under et
par af de seneste besøg. Fremover skal familien Nadia og Emil Boanca dog bo der. De er ansat af Betania som evangelister i Varfurí området. De flytter
til det tyndt befolkede område fra storbyen Cluj Napoca, så det bliver en stor omvæltning for dem. Emil kommer fra en ledende stilling, men ønsker
at gå fuldtids ind i evangeliserende opgaver.

Muligt kursussted til oplæring

Med tiden er der nye tanker om, at huset – måske med en række hytter – kan blive et retræte- og kursussted.