Også i sommer blev lejren i Vârfuri åbnet for børn fra hele vores område. Emil fra Vârfuri havde lavet nogle flotte invitationer til de to lejre. Der var først en lejr for børn og derefter en for teenagere. Der var en del børn fra Pucioasa men også 5 fra romalandsbyen i Valea Hotarului.
Oprindeligt var 12 børn fra Valea Hotarului tilmeldt lejren. Nogle af de tilmeldte var tvivlsomme – og de dropper ofte ud lige før man kører fra landsbyen. Det skete også denne gang, så ud af de 12 var der kun 5 drenge tilbage: Freddy, Antonio, Vali, Cristi og Ștefănuț.
DBMs formand Jens Rasmussen kom og hentede drengene med minibussen og kørte dem til Vârfuri. Lejren var blandet med børn i alle aldre.
Drengene boede i den samme hytte.
Alle aktiviteter på lejren fangede børnene godt. Der var et hold fra USA der underviste i engelsk. Der blev holdt to bibellektioner hver dag. Børnene lærte at hamre søm i træstykker (som Jens havde forberedt til dem), De fik lov at lave kunst ved at brænde i træ – blev taget med på vandreture i lokalområdets flotte natur. Under vandreturen tog vi børnene med for at besøge søster Dana, som bor oppe i området og holder nogle geder og får. Vi ankom lige i tide til at søge ly for regnen. Vi gik direkte ind i laden – og der stod Jens og ventede på os med vandmeloner!
Morgen, middag og aften fik de god mad serveret af køkkentanterne fra kirken i Pucioasa.
Lejrens tema var David – en konge efter Guds eget hjerte – og Adrian, Nicu og Emil stod med undervisningen om David.
De 5 drenge fra Valea Hotarului bedriv en slags forretning på lejren. De købte nemlig kaniner af Emil.
Antonio fortalte: “Jeg har tjent en god handel! Hjemme koster en kanin 50 lei, og her fik jeg den for 23! Jeg har endda penge tilbage til sodavand!”
Den næste dreng, Cristi, gjorde det samme – han købte også en.
En anden dreng, Ștefănuț, gik det knapt så godt med at handle. Han købte en kat for 25 lei, men efter at have set, at den ikke var tam og ville kradse, solgte han den til en lille pige – men kun for 10 lei! 😊
Efter fire dage var det som drengene ikke kunne følge lejrens regler. De begyndte at lave alle mulige slags uheld og fortalte det i telefonen til deres forældre, så en af forældrene bad sit barn om at komme hjem. Og da en af dem besluttede at tage afsted, fulgte resten efter – de var trods alt et team!
Så Adrian kørte dem hjem fredag – trods alt efter fire hele dage på lejr. På vej hjem fortalte de dog om, hvordan de havde fået nye venner, de sang og glædede sig til næste år – og genfortalte også noget af det, de havde hørt i undervisningen.
Lejren blev god fordi der var gode ledere. Nicu gjorde et fantastisk stykke arbejde – og Jens fra Danmark er altid så involveret! Hvis ikke han lige skal stå for at vise børnene noget kreativt, så finder han altid noget at lave: at reparere, at bygge, at forbedre – altid endnu en udvidelse!
